torsdag den 4. oktober 2012

Ny blog.

Jeg har oprettet en ny blog, I kan se den her!

Gi' mig!


Sad lige og kiggede på stilletter, ikke fordi jeg sådan rigtig går i dem, da jeg er pæn høj uden dem på. Så misunder alle dem der kan gå i dem, uden at ligne et højhus! Men de her sko må jeg altså bare eje, og så er jeg pænt ligeglad med om jeg nogensinde kommer til at gå i dem nu hvor hælen er 14,5 - 15cm, jeg må bare have dem! Skoene er fra Nelly og koster 400,- og de kan købes her!

Så kom den!

jeg fik en e-mail fra Nelly.com om at min pakke var blevet sendt i mandags og jeg har lige siden været nervøs for at den ikke nåede frem før lørdag, da jeg gerne ville have den på til klassefesten. Så da jeg kom hjem løb jeg ud til postkassen, og der lå så en seddel om at jeg kunne hente min pakke, så skyndte mig ned og hentede den, og jeg kan passe den og det hele så det er bare super. Jeg kan dog ikke have bæltet på, da jeg ligner en der er gravid på grund af den måde bæltet sidder på. Så nu er jeg igang med at rode hele mit klædeskab igennem for at finde noget jeg kan have på til kjolen, men det er faktisk utrolig svært lige nu! Kjolen er fra "Club L" og koster 199,- og kan købes her!

onsdag den 3. oktober 2012

I aften.

Jeg er lige kommet hjem fra Camilla, jeg var der dog ikke i ret langtid, 20 minutter måske, men vi har haft en hyggelig dag ude ved hesten alligevel, nu sidder jeg så og venter på at jeg skal spise eller til Varde med min cykel. Jeg skal til Janderup klokken 19.15, hvor jeg skal ind og se "Jeg har brug for dig" stykket handler om seks unge misbrugere der bor på et behandlingscenter. Misbruget omfatter både, alkohol, narkotikas, spil, computer, mad, mobil og shopping. Så det er jeg rigtig spændt på at se, jeg glæder mig super meget til at se Laura optræde, så jeg har kun en ting at sige til hende, knæk og bræk!

søndag den 30. september 2012

ny kjole + igår.

Jeg har lige bestilt den her kjole, normalt går jeg ikke i kjole, men jeg synes simpelthen at den var så sød! Jeg skal til klassefest på lørdag, så hvis den når at komme hjem inden så skal jeg klart have den på der, hvis den altså sidder pænt på mig. Jeg havde godt nok kigget på to andre kjoler som er fra Usa, men jeg ville ikke vente en hel måned på at de skulle komme her hjem, og så blev det også alt for dyrt at få dem sendt hertil, for jeg er altså ikke typen der vil betale 200,- i porto, nej!
Igår var jeg til fest ved min venindes ven, og det var meget hyggeligt, selvom festen gik lidt død da klokken var 01:00, så vi flyttede festen hjem til en anden og så hyggede vi os eller til en 6 tiden her i morges, så jeg har ikke fået ret meget søvn, så jeg regner med at smutte under dynen nu her, for er da bare helt smadret!

lørdag den 29. september 2012

Bio + Distance.

Var i biografen med mine to søde piger Monique og Camilla. Vi var inde og se "Ted", det er en virkelig sjov film og man skal virkelig bare se den! I dag har jeg så været på arbejde og nede og hjælpe til distance på rideskolen. Jeg skulle bare gøre rent og holde det pænt i stalden så det var ikke så slemt, nu er jeg så lige kommet hjem, så nu skal jeg bare slappe af og se om jeg kan finde nogle gode skønhedsprodukter eller skønhedstips, som der lige skal prøves af!

tirsdag den 25. september 2012

Vild dag.

I dag har jeg fået ny hest, eller jeg har lånt den, men derfor er den vel stadig ny for mig. Hun er super fin og virkelig dygtig, og så er hun efter en elite hingst så det er vel altid positivt. Jeg glæder mig ufattelig meget til at komme igang med hende, har virkelig haft lyst til at ride noget rigtigt dressur i langtid, men har bare aldrig haft en hest der har været frisk nok til det. Jeg har været så glad og spændt i dag fordi Kasandra (hesten) kom, men da de så var kommet med hende og jeg skulle til at hjem, ville jeg lige gå ned til min anden hest Queen og kigge til hende, og så var hun selvfølgelig ved at blive kvalt i sin mad og hun kunne slet ikke få luft, hver gang hun hev efter vejret sagde hun sådan en klik lyd som om at luften ikke kunne komme igennem. Jeg var så bange, og var ret sikker på at når vi ringede til en dyrlæge og hun kom så ville hun sige at der ikke var noget at gøre. Jeg ved selvfølgelig godt at man kan gøre noget, men jeg var så bange. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre, og der stod tre mennesker og forsøgte at få den klump der sad fast længere ned i halsen og der var en masse andre der stod og kiggede og sagde:" hvad er der sket?", det kunne jeg bare ikke klare, så jeg brød sammen i gråd, for jeg kunne bare se på hende hvor svært det var at få luft, og at de tre mennesker der stod der var ved at give op, så vi ringede efter en dyrlæge, og da min mor så snakkede med dyrlægen, lykkedes det så at få denne klump ned gennem halsen. Jeg græd godt nok videre, men denne gang var det bare af glæde. Så har jeg lige været i bad, og nu vil jeg så flette mit hår, lave negle og så hoppe under dynen og se "friends with benefits".

lørdag den 22. september 2012

søndag den 16. september 2012

Igår, i dag, i morgen.

Brugte hele fredag på at rydde op og gøre klar ude i min udestue sammen med Mie, så der var klar til fest derude om lørdagen. Så lørdag var jeg på arbejde, derefter var vi ude og handle ind til den her fest, så der brugte i lidt over 1000,- bagefter smuttede jeg hurtig i bad, ned til hestene, og så skulle vi ellers bare igang med at gøre os klar. Det var en super hyggelig aften i selskab med nogle dejlige mennesker, de fleste var smuttet i seng der ved en 2 tiden, så da vi var 4 personer tilbage og klokken var blevet 7 om morgenen, blev vi enige om at gå i seng. I dag har jeg så brugt på at få sovet ud, så jeg er klar til skole i morgen. Jeg er alene hjemme med min lille søster, da min mor og min mindste søster skal overnatte på sygehuset da hun brækkede armen tidligere i dag, fordi hun faldte af hendes hest, så de kommer først hjem i morgen formiddag. I morgen aften skal jeg så ud og prøve en hest som jeg måske skal låne, hvis den altså er noget for mig, så det er jeg rigtig spændt på.

onsdag den 12. september 2012

Kunstige negle.


Her igår kom mine kunstige negle hjem, og jeg synes selv at de er super fine. Jeg fik i mandags en mail om at de var blevet sendt og de var hjemme ved mig om tirsdagen så det var bare super god service!

søndag den 9. september 2012

New in.

Var en smut ved stranden igen i dag med min far, Connie og min søster. Har længe gået og kigget på nogle støvler fra Vagabond, men da jeg så fik dem på så det helt forfærdeligt ud! Så var vi i Puls, hvor de havde nogle støvler fra Pieces som lignede dem fra Vagabond, bare lidt mere rå i det. Så dem måtte jeg få, og jeg er super glad for dem, de er rigtig dejlige at have på:-). Lige pt. kan de ikke købes på pieces hjemmeside, men jeg ved ikke om de får dem derinde, men ellers kan de købes i Puls til 900 kr.

lørdag den 8. september 2012

New in.

Er lige kommet hjem fra en hyggelig tur til Henne strand sammen med min mor. Det er langtid siden at vi har været afsted på en lille shoppe tur helt selv. Jeg ville egentlig bare gerne ud og kigge lidt, fordi jeg ikke lige vidste hvad jeg skulle lave i dag. Men jeg fik alligevel noget ny tøj, det er første gang jeg har taget så langtid om at finde noget tøj, jeg synes bare ikke at det tøj der er i butikkerne ligenu er mig. Men jeg fandt da et helt sæt. Da jeg kom hjem til min far igen, snakkede jeg med hans kæreste som sagde at hun havde nogle sko, som jeg godt måtte få, for hun brugte dem ikke og jeg havde alligevel lånt dem utrolig meget når jeg skulle til fest. Så jeg er super glad for de ting jeg har fået. Nu skal jeg så bare have bestilt nogen kunstige negle og så er jeg ved at være klar til på lørdag, hvor jeg får huset fuld af gæster:-).
 

fredag den 7. september 2012

Sikke en hård dag!

I dag vil jeg bestemt ikke kalde for en stille og rolig dag. Jeg havde håbet på at min klasse ville blive en hvor alle kunne sammen, men jeg tog virkelig fejl. I dag har været så forfærdelig at jeg kunne græde over det, folk gør sådan et stort nummer ud af ingenting, og det bryder jeg mig ikke om. Jeg bryder mig ikke sådan noget, jeg vil ikke ses ned på, jeg ønsker ikke at folk skal tro noget om mig som ikke passer, men det er der jo ingen der ønsker. Jeg er forvirret og forstår ikke hvordan det her lille problem mellem to personer, kunne sprede sig til hele klassen, det er jo utroligt. Det er forfærdeligt at nogen virkelig bare ønsker at der skal diskuteres. Sådan er jeg ikke, men jeg finder mig ikke i at folk siger noget der ikke passer, det er bare ikke okay!
Efter skole var jeg på mcdonalds med Camilla, hvor vi fik snakket dagen igennem, da den nu har været så hård. Vi tog ned på stationen og fandt ud af at bussen var lige var kørt, så vi skulle vente en time. Da vi kom hjem til Camilla satte vi en film på. Vi valgte at se Anja &Viktor - Kærlighed ved første hik. Den er stadig super god, selvom det er 13 år siden at den kom ud. Nu er jeg så kommet hjem til min far, hvor jeg bare skal slappe af og stoppe med at tænke over dagen i dag. Jeg håber på en bedre skoledag på Mandag.

tirsdag den 4. september 2012

I dag + New in.

I skolen skulle vi så tegne syv tegninger af forskellige genstande rundt på skolen, og det har vi så fået hele dagen til at gå med.. Har været i Esbjerg sammen med Camilla for at shopppe, meningen var så at vi ville tage toget klokken 2, fordi vi ikke kunne nå ned på banegården fra Campus af på 10 minutter da vi først havde fri kvart i et og toget kørte 5 i et. Vi fik så fri 5 minutter før og cyklede og løb ned til stationen og nåede toget. Vi gik ind i de forskellige tøj butikker og købte en masse forskelligt tøj, var på mcdonalds. Da vi kom ind i Matas skulle jeg bare lige købe en parfume og to mascara', men så sagde ekspedienten at jeg lige skulle have nogen ting med og så fik jeg en computer taske fra Maybelline og en taske fra Diesel, som jeg sikkert nok skal få brugt. Inden vi tog hjem var vi næsten hele Esbjerg igennem for at finde en Føtex, vi fandt en og fik købt en cola og nogle sukkerærter til hjem turen.



mandag den 3. september 2012

I dag.

Jeg er lige hoppet under dynen og klar til at sove, efter en lang dag i skolen. Camilla og jeg fik en opgave for, hvor vi skulle tegne vores lejlighed, efter min mening blev den faktisk meget flot. Brugte det meste af dagen nede ved hestene. Så er jeg blevet farvet og klippet her til aften, er lidt spændt på at se hvor mørk hårfarven egentlig er ude i lyset, for jeg synes at det er blevet næsten helt sort, hvor det kun skulle være mellem brun, men det går. I morgen går turen så til Esbjerg sammen med Camilla for at shoppe. Holdte fødselsdag her i søndags, og der fik jeg en masse penge som var beregnet til noget af det tøj jeg ønskede mig, så det var super!:-).

torsdag den 30. august 2012

Must have.

Ligger lige nu og slapper af med en af mine katte. Har været syg her de sidste par dage, men var i skole i dag, kan dog stadig mærke at jeg ikke er helt frisk endnu, men det går lige. Har brugt noget af dagen på at kigge mit tøj igennem og sætte noget af det tilsalg, mangler dog stadig en masse, men det kommer tilsalg her en af dagene. Da der ikke rigtig er noget spændende i fjernsynet, valgte jeg at sidde og kigge på tøj, og jeg har fundet en masse lækre ting, som jeg bare må eje, jeg er vild med neon farver (hviket de har en masse af i H&M lige nu), og derfor synes jeg at det er rigtig fedt at det er sådan nogle farver der kommer på mode her til efteråret!
Tøjet her er fra Gina Tricot.

Tøjet her er fra H&M.

tirsdag den 28. august 2012

Ingen urenheder - Ja tak!

Har her de sidste to dage, smurt citronsaft på mine urenheder, og nu er de næsten helt væk, jeg er virkelig overrasket over at det virkede. Da jeg læste det var jeg ellers ret sikker på at det bare ville udtørre min hud og gøre det hele meget værre, men citronsaft hjælper faktisk! Huden bliver lidt tør, så jeg smørre citronsaften i hovedet om aftenen og sover med det, næste morgen fjerner jeg det så med en vådserviet, og tager noget creme på bagefter.
Her senere i dag, vil jeg så prøve at afblege mit hår med honning, og se om jeg kan se nogen forskel, så det er jeg lidt spændt på, ellers fungerer det også som en hårkur, så det er jo helt fint.

søndag den 26. august 2012

Skønhedsprodukter fra køleskabet.

Havde hørt noget om at man skulle kunne afblege sit hår med honning eller citron saft, så det gik jeg igang med at lede efter, da jeg havde fundet det fandt jeg også en masse andre gode ting.
Da jeg har meget fedtet hud og der også er en del små urenheder. Jeg læste at man skulle kunne smøre citronsaft på urenhederne og så ville det udtørre dem, man kunne også bruge hvidløg, men det har jeg nu ikke den store lyst til. Så det har jeg tænkt mig at prøve nu og så se om jeg kan se nogen forskel, hvis jeg ikke kan det, vil jeg prøve denne her ansigtsmaske -

Skrubbemaske til fedtet og uren hud

1 lille håndfuld bordsalt
2 spsk. citron
Bland salt og citron sammen med lidt vand, så konsistensen bliver grødagtig.

Grøden masseres forsigtig ind i huden i et minut. Saltkornene vil langsomt blive opløst. Skyl af med lunkent vand.

Når jeg så lige har tid vil jeg prøve at lysne mit hår med en af de her to "kure" -

Til den første skal du skal bruge:
  • Honning (Helst naturlig, økologisk, men alt honning kan bruges.)
  • Balsam
  • Glas/bøtte m. låg
  • Pose
 
Til nummer 2 skal du bruge:
  • Olie (Oliven, kokos, det du har.)
  • Honning (Helst naturlig, økologisk, men alt honning kan bruges.)
  • Glas/bøtte m. låg
  • Pose
  • Evt. en banan, for ekstra pleje

onsdag den 22. august 2012

Fødselsdag.

Har fødselsdag i dag, så den har jeg jo selvfølgelig fejret med min mor, min far, Connie, min mormor og mine søskende, da det jo er en hverdag. Jeg har haft en rigtig hyggelig dag, hvor vi har hygget med nybagte boller og varm kakao og senere var vi så ude og spise på en italiensk restaurant ved Henne strand og så senere nede og få en is ved Sunny Side. Jeg har fået nogen fantastiske gaver, som jeg er super glade for. På søndag kommer min papfars side af familien for at fejre min fødselsdag, det er så ufattelig længe siden at jeg har set dem, så det glæder jeg mig utrolig meget til.



lørdag den 18. august 2012

Tatoveringer.

Jeg har altid godt kunne tænke mig en tatovering, og det ønsker jeg mig stadig. Jeg er udmærket godt klar over at herhjemme får jeg ikke en før jeg er fyldt 18, og jeg selv bestemmer. Da min mor ikke synes jeg er gammel nok og mener at jeg kommer til at fortryde det, og det er helt okay at hun mener det. Men jeg ved at den dag jeg fylder 18 år, vil jeg have lavet en tatovering, men det skal ikke bare være en som lige falder mig ind, den skal have en betydning for mig, det er det der gør tatoveringer flotte. Jeg er vild med små tatoveringer, hvor der ligger en historie bag, på den ene eller anden måde. Det at det er noget personligt, noget som betyder noget for en, gør bare tatoveringen 100 gange flottere! Jeg vil utrolig gerne have en tatovering ved håndledet, ligesom på billed 2 og 6, men jeg er vild med dem alle, de er så utrolig flotte. Jeg har aldrig været vild med de der store tatoveringer der fylder f.eks hele armen eller ryggen, men de der små tatoveringer elsker jeg virkelig bare, synes simpelthen at det er så flot som noget kan blive. Ingen tvivl om at  når jeg om 2 år og 4 dage fylder 18 år, så skal jeg bare have en!

Kreativ.

Har leget lidt med alle de nitter, jeg har fået købt mig. Jeg synes selv at det er blevet sådan okay flot, men ville gerne have nogen større nitter, så korset bagpå bukserne kunne blive meget større.




Mit næste projekt er helt klart de her to ting, ligeså snart jeg har fået bestilt nitterne hjem. For jeg synes virkelig at de her bukser er super fede, og det er klar nogen jeg bare må eje!


fredag den 17. august 2012

Så kom nitterne.

Så kom mine nitter i dag, var godt nok lidt i tvivl om de nogensinde ville komme, men i dag er det præsis 14 dage siden jeg bestilte dem, og der stod at der ville gå mellem 7-14 dage, så det er helt fint. Nu er jeg så i fuld gang med at sætte nitter på de ting jeg havde planer om fra starten af.




torsdag den 16. august 2012

Ryste sammen tur.

I dag har jeg været på ryste sammen tur med min klasse, vi skulle ud i en skov og lave en masse forskellige lege, som handlede om samarbejde, som f.eks stable kasser, få fisk ned gemmen en tagrande og kaste med økser. Det startede med at regne da vi tog afsted, og så regnede det ellers lige siden, men det stoppede selvfølgelig med at regne da vi blev hentet, så vi gik rundt i vådt tøj i 5 timer. Så vil ikke ligefrem sige at det har været en super fed tur, men den var da lidt hyggelig, og jeg har bestemt ingenting imod at kanoturen blev aflyst på grund af vejret, da jeg er vildt bange for at sejle. Nu ligger jeg så hjemme i min seng, efter et dejlig langt bad, og jeg er godt smadret, så tror bare at jeg skal i seng når jeg engang har fået mig noget aftensmad!

tirsdag den 14. august 2012

Hygge dag med hypperne.

I går købte min mor et nyt kamera, det var godt nok ikke et spejlrefleks kamera, men det er næsten lige så godt. Så vi tog lidt billeder af hestene, og efter min mening er de faktisk blevet helt okay. 






fredag den 10. august 2012

Klar, parat, skolestart.

Så fik jeg de sidste ting til skolen i dag, og som I kan se er jeg vild med farven pink, da vi var i Varde var vi lidt rundt omkring, vi købte selvfølgelig skole tingene. Så var vi i Fotocare for at finde et kamera som var god nok til at kunne tage en billeder af hestene i bevægelse, det fandt vi og det skal så hentes på mandag. Så var vi i Helles Rideudstyr, hvor vi skulle have en ny ridehjelm og det fandt vi også, så vi fik alt det vi kom efter. Men nu er der kun to dage til at jeg starter i skole igen, og jeg er utrolig spændt på at skulle starte igen, da det er et nyt sted med mange nye mennesker, men krydser finger for at det bliver godt.

torsdag den 9. august 2012

Hygge-dag i Vejers

Har været i Vejers i dag for at besøge min moster, sammen med mine søskende og min mormor. Vi var lige en smut forbi bageren for at købe noget vi kunne få til kaffen. Ved bageren havde de "Danmarks største P-tærte" og nogen utrolig store kyskager. Har kun en ting at sige om den kage, den var virkelig god, og hvis man ikke har smagt den så skulle man helt klart, dette gælder også kyskagerne! Imorgen skal jeg så til Varde, for at købe de sidste skoleting, og en ny skoletaske, da den anden gik helt fra hinanden da jeg havde vasket den, men det positive ved det er da at jeg får en ny taske:-).


tirsdag den 7. august 2012

Skole.

Så starter jeg i tiende på Campus, her på mandag. Jeg er super spændt på at møde de nye mennesker som jeg skal gå i klasse med, og håber på at det bliver et godt år, uden alt for meget drama. Men det jeg håber allermest er at vi alle kan finde ud af det sammen og har det godt, for der er intet bedre end at være i en klasse hvor alle kan sammen, efter min mening. På fredag skal jeg så ud og have købt de sidste ting, sådan noget som blyanter, viskelæder og muligvis en ny lommeregner da min egen vidst ikke helt lever op til kravene, hahah, tænk at der også er krav om hvad en lommeregner skal kunne! Men på mandag bliver en dejlig let dag, fra 09:00 til 11:00, så det bliver dejligt lige at kunne sige hej til de mennesker jeg ikke har set længe. Til september bliver hesten så flyttet tilbage til Varde, på den gård jeg stod på for 3 år siden, da den ligger lige ved siden af Campus, så håber at det bliver lettere for mig at få tid til alle tingene, som hesten, veninder, og lektier, men glæder mig faktisk helt vild til at komme tilbage dertil!

fredag den 3. august 2012

Nitter.

Som en helt masse andre er jeg blevet helt vild med nitter. Så jeg har bestilt nogen nitter på ebay, de kan købes her, og så koster de kun 13kr. for 200 nitter og så er der endda gratis fragt,det jo bare super! Nu har jeg så sidder og kigget på google efter nogen billeder af noget tøj, for at få noget inspiration. Så nu har jeg en masse idéer til hvordan mit tøj skal se ud, så skal nitterne bare lige komme, og så det bare igang!:-).

Denne uge.

Så fik jeg overstået open air med de vildeste tømmermænd om søndagen, det har virkelig været en fed weekend, i selskab med nogle fantastiske mennesker! Så har jeg brugt dagene på at købe ting til mit værelse og finde ud af hvordan jeg præsis vil have at det skal se ud. Jeg har lavet to bluser, og dem er jeg godt tilfreds med. Jeg har fået hængt et gardin op på værelset, så nu kan jeg sove ordenligt. Så har jeg fået hængt billeder op af hestene, købt nyt sengetøj og rammer. Så nu mangler jeg kun at få malet inde i mit walk i closet, og få malet bøjerne sorte, og så er jeg færdig med mit projekt! Igår var jeg til Open By Night sammen med Laura, hvor vi bestilte mad inde på pizzariaet og gik ned i anlægget og spiste. Så delte vi en candy floss, hvor efter jeg fandt ud af hvorfor jeg aldrig køber sådan noget, det er total klistret! Laura sov så hjemme hos mig, hvor vi så "I Dine Sko" og snakkede til langt ud på natten, så det var bare en utrolig hyggelig aften/nat. Nu er min mor, Ole og mine søskende så kørt til op for at hjælpe til noget distance, så nu har jeg hele huset for mig selv, så vil nok bare bruge weekenden på at slappe af.