tirsdag den 25. september 2012

Vild dag.

I dag har jeg fået ny hest, eller jeg har lånt den, men derfor er den vel stadig ny for mig. Hun er super fin og virkelig dygtig, og så er hun efter en elite hingst så det er vel altid positivt. Jeg glæder mig ufattelig meget til at komme igang med hende, har virkelig haft lyst til at ride noget rigtigt dressur i langtid, men har bare aldrig haft en hest der har været frisk nok til det. Jeg har været så glad og spændt i dag fordi Kasandra (hesten) kom, men da de så var kommet med hende og jeg skulle til at hjem, ville jeg lige gå ned til min anden hest Queen og kigge til hende, og så var hun selvfølgelig ved at blive kvalt i sin mad og hun kunne slet ikke få luft, hver gang hun hev efter vejret sagde hun sådan en klik lyd som om at luften ikke kunne komme igennem. Jeg var så bange, og var ret sikker på at når vi ringede til en dyrlæge og hun kom så ville hun sige at der ikke var noget at gøre. Jeg ved selvfølgelig godt at man kan gøre noget, men jeg var så bange. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre, og der stod tre mennesker og forsøgte at få den klump der sad fast længere ned i halsen og der var en masse andre der stod og kiggede og sagde:" hvad er der sket?", det kunne jeg bare ikke klare, så jeg brød sammen i gråd, for jeg kunne bare se på hende hvor svært det var at få luft, og at de tre mennesker der stod der var ved at give op, så vi ringede efter en dyrlæge, og da min mor så snakkede med dyrlægen, lykkedes det så at få denne klump ned gennem halsen. Jeg græd godt nok videre, men denne gang var det bare af glæde. Så har jeg lige været i bad, og nu vil jeg så flette mit hår, lave negle og så hoppe under dynen og se "friends with benefits".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar