What is love?

I dag har jeg bare ligget i sengen med ondt i maven. Egentlig synes jeg ikke at jeg har det specielt godt, lige for tiden føler jeg mig utilpas/trist. I går aftes sad jeg og så sex and the city, hvor hun nævner aktier og kærlighed sammen, altså hvad er det der får os til at blive ved med at satse på kærlighed? Der er så mange spørgsmål som jeg så gerne ville have svar på. Kan det virkelig passe at kærlighed gør blind, eller er det bare noget vi går og bilder hinanden ind? Hvad er det der gør at vi mister følelserne for hinanden? Er det fordi vi ændre os eller bliver vi bare ”kedelige” og der så bare skal ske noget nyt? Når vi siger:” følg dit hjerte, det kommer du længst med” passer det virkelig også? Når man følger sit hjerte bliver man så ikke også tit knust? Hvis man nu altid bare lyttede til ens hjerne, ville man så aldrig blive knust når det gælder kærlighed? Når vi græder over en anden person, vi elsker/elskede rigtig højt, græder vi så fordi det er slut eller fordi man følelserne ikke er gengældt længere, eller på grund af alle minderne man har? Er det okay ikke at græde når en person siger at det ikke går mellem dem? Når man ikke græder, er det så fordi at man godt vidste det eller fordi man ikke ved om man skal græde eller ej, eller fordi man faktisk slet ikke havde følelser for personen når man sådan rigtig tænkte over det? Hvorfor laver vi en kærlighedsfilm, hvor den altid ender lykkeligt, alle forhold ender jo ikke sådan? Jeg synes kærlighed er svært, det er forvirrende, og jeg forstår ikke hvordan det kan ødelægge et menneske så meget? Jeg elsker at være forelsket og bliver selv utrolig ked af det når det er forbi, jeg har brugt utrolig mange timer på at græde over en dreng. Jeg ville ønske at jeg ejede en bue og en kærligheds pil, så kunne jeg skyde min eneste ene, og så ville han aldrig gå fra mig. Men kan man virkelig finde sin eneste ene i de her dage eller var det kun i gamle dage?